Hvordan aktiverer jeg eSIM til Samsung Watch?
Du skal blot åbne appen 'Wearable' på din Samsung-telefon og logge på Myfone.
Aktivering af eSIM på Samsung Watch
- Åben appen Wearable på din telefon. Hvis den ikke allerede er på din telefon, skal den hentes fra Google Play.
- Klik på Indstillinger for ur.
- Klik på Mobilabonnementer.
- Her vil du have mulighed for at konfigurere et mobilabonnement. Klik på knappen Næste
- Du bliver nu spurgt om login til Myfone. Her kan du enten logge på med dit brugernavn og adgangskode eller med Microsoft.
- Når du har indtastet dine loginoplysninger, kommer der en hvid skærm efterfulgt af en besked om, at telefonen "Finder ud af mere om dit abonnement", mens telefonen henter oplysninger fra din Myfone-bruger og validerer urets eSIM.
- Når oplysningerne er hentet og urets eSIM er valideret, skal dit eSIM aktiveres ved at trykke på knappen Brug abonnement.
Der kan forekomme ventetid under aktivering af urets eSIM.
- Når aktiveringen er gennemført, vil der stå "TDC-abonnement konfigureret", og du skal til sidst klikke på knappen Udført. Herefter kan du se, at abonnementet er slået til, og tjenesten er i drift.
- Dit eSIM til Samsung Watch er nu klar til brug.